Kurven er tom

Iben Mondrup & Maria Molbech: Hvor godtfolk er (graphic novel)

Iben Mondrup & Maria Molbech: Hvor godtfolk er (graphic novel)
249,00 DKK pr. stk.
+

På værtsthuset, i en af byens mange lommer, mødes Lisbeth, hendes mand Erik, den invalide Tommy og andre af byens beboere, som alle sammen søger herhen for at drikke en øl, ryge en cigaret og vende livet med nogen, som forstår hvad det hele går ud på. Her, i dagligstuens forlængelse, hører de hjemme, men den fremmede er velkommen til at komme indenfor og få sig en snak.

"Hvor godtfolk er" er et samarbejde mellem illustrator Maria Molbech og forfatteren Iben Mondrup, der i henholdsvis streg og ord har beskrevet møder og stemninger fra livet bag de blyindfattede vinduer på byens værtshuse. De to kunstnere er blevet sat sammen til projektet af ATLAS OVER AARHUS i forbindelse med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Genre: Graphic novel.
Sideantal: 68.

Iben Mondrup fortæller om udgivelsen:

"Teksterne er opstået under en række besøg på Aarhus' brune værtshuse. Her satte jeg mig for at snakke med dem blandt byens borgere, vi ikke normalt fokuserer på, når vi snakker om byen. Værtshusene fungerer som en slags forlængelse af dagligstuen for efterlønnere og pensionister og andre, der ikke lige arbejder dagen lang. Her mødes de og snakker, ryger cigaretter og drikker øl. Her kender man hinanden og har en plads – helt konkret – ved et bord, i et selskab, i et hieraki."

Maria Molbech, der har stået for bogens visuelle udtryk, siger: "Jeg begav mig ud på de små aarhusianske værtshuse for at skitsere på virkeligheden, tilrane mig stemning og inspiration - og godt med røg. Jeg udvalgte de passager i teksterne, hvor der kunne fortælles videre visuelt, med stor respekt for de fine passager og subtile humor i teksten som skulle komme til deres ret."

Samarbejdet har resulteret i en bemærkelsesværdig bog med fortællinger fra dét Aarhus, der ikke har været så stærkt repræsenteret i kulturhovedstadsåret.
.
OM IBEN MONDRUP
Iben Mondrup (f.1969) er født og opvokset i Grønland og uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har fire romaner bag sig, hvoraf flere er belønnet med priser. I 2015 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat

OM MARIA MOLBECH
Maria Molbech (f. 1987) er uddannet Cand.Design i Kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding 2017 og HSLU Design&Kunst i Schweiz.

OM ATLAS OVER AARHUS
ATLAS OVER AARHUS er et stort litterært kortlægningsprojekt, hvor 40-50 forfattere samt byens borgere skriver om byen. Teksterne udgives i byrummet i mange og overraskende formater. Projektet er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og gentænker udgivelsesformater og -situationer i bestræbelsen på at få litteraturen ud i nye miljøer og ud til nye læsere - også dem, der ikke normalt opsøger litteraturen af sig selv.

Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk