Kurven er tom

Mulepose med tekst af Lea Løppenthin

Mulepose med tekst af Lea Løppenthin
40,00 DKK pr. stk.
+

Mulepose med tekst skrevet til ATLAS OVER AARHUS af Lea Løppenthin.

Som et af sine bidrag til projektet har Lea Løppenthin skrevet et antislogan, der kommenterer på det nu skrottede Aarhus-slogan "Aarhus – Danish for Progress". I forfatterens omskrivning skiftes "fremskridtet" ud med Mordor – en drilagtig reference til det golde og trøstesløse sted i J. R. R. Tolkiens Ringenes Herre, hvor mørkets fyrste Sauron hersker.

Teksten udgives nu på en mulepose, så læseren kan tage sloganet på sig, og bringe det videre ud i Aarhus og resten af verden. På udgivelsesdagen den 7. april 2017 delte 365TEKSTER et antal gratis muleposer ud foran Hovedbanegården i Aarhus. Herefter kan muleposen nu købes på 365TEKSTERs hjemmeside for 40 kroner.


OM LEA LØPPENTHIN
Lea Marie Løppenthin (f.1987) er bachelor i litteraturvidenskab og blev færdiguddannet på Forfatterskolen i 2013. Året efter debuterede hun med digtsamlingen Nervernes adresse (Gladiator, 2014), som bl.a. blev shortlistet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris.

Hendes anden udgivelse, Marts er bedst, blev udgivet i et skrøbeligt og håndsyet hæfteformat, og er netop blevet oversat til norsk. Hun har også udgivet romanen Panser, der tager form som et græsk drama henlagt til nutidens San Fransisco. Lea Løppenthin er desuden tekstforfatter og sanger i bandet Solegern.

OM PROJEKTET
ATLAS OVER AARHUS er et projekt under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Projektet er en stor litterær kortlægning af en by, der ikke står stille. Både danske og udenlandske forfattere skriver den nye Aarhus-litteratur, som vi sørger for, at du kan møde på uventede steder i byens mange rum – bl.a. på husmure, pizzabakker, indkøbsnet, bænke, badges og bycykler. Bag ATLAS OVER AARHUS står foreningen 365TEKSTER, som arbejder målrettet for at få kvalitetslitteratur ud på nye og overraskende måder.

Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk