Kurven er tom

Brevveksling - hæfte med ATLAS OVER AARHUS-tekster

Brevveksling - hæfte med ATLAS OVER AARHUS-tekster
Gratis
+

BREVVEKSLING er en række breve, der indeholder fortællinger, betroelser og afsløringer på kryds og tværs af byens geografi. Brevene er blevet til på ATLAS OVER AARHUS' åbne skriveværksteder på Gellerup Bibliotek, og de 13 breve besvares af hinanden i par. Brevene er grafisk udformede af illustrator Maria Molbech.

Teksterne er opsat som plakatskilte på følgende lokalbiblioteker: Risskov, Viby, Åby, Højbjerg, Gellerup, Hasle, Lystrup, Harlev, Tranbjerg, Tilst, Skødstrup og Beder. Det 13. og sidste brev, et signaturværk af Poul Lynggaard Damgaard, vil være at finde et overraskende sted i byrummet, og vil derfra pege tilbage på værkerne som helhed.

Hæftet er på 16 sider og dokumenterer værkerne i samlet form.

OM ATLAS OVER AARHUS
ATLAS OVER AARHUS er et litteraturformidlingsprojekt, hvis mål er at skabe en litterær topografi over Aarhus. 40 danske og udenlandske forfattere inviteres til at skrive tekster om byens gader og steder, som herefter udstilles og formidles i byrummet. Derudover afholder vi skriveværksteder hver 3. lørdag på Gellerup Bibliotek for byens beboere og skrivetalenter, som skriver om de steder, de kommer fra, og det miljø, de færdes i. Ambitionen er at have produceret og udgivet 365 tekster om byen i og omkring Aarhus inden udgangen af 2018. Du kan læse mere om ALTAS OVER AARHUS her.

Hæftet er gratis. Du betaler bare for porto / forsendelse.

Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk