Kurven er tom

Det skulle have været en hest

03-06-2016
Vil du holde min kæft?
... er blot et af de spørgsmål, forfatter Louise Juhl Dalsgaard stiller i sit nye og anderledes bud på en digtsamling: Ni badges samlet under titlen Det skulle have været en hest.

Torsdag den 9. juni udgiver det alternative forlag 365TEKSTER verdens første samling af poetiske badges: Ni ultrakorte digte, der både rummer fyndagtige slogans og poetiske udtryk. Alle sammen trykt på badges, så læserne kan bringe de finurlige henvendelser ud i verden.

Det er Louise Juhl Dalsgaard, der har har udført de ni litterære halvpiruetter, der på hver sin måde peger på sproget, med alt fra det tørt konstaterende til det poetiske og sært fabulerende

"Jeg ønsker at vække undren: Hvad er det her værk egentlig for noget? Er det litteratur eller lykkekagecitater ? Og hvornår er noget egentlig litteratur?
Jeg påstår ikke, at jeg kender svaret, jeg ved kun, hvad det skulle have været: en hest," siger Louise Juhl Dalsgaard.

De ni lyriske udsagn udtrykker vidt forskellige temperamenter, og det er alene dagsformen, der bestemmer, hvilket man vil sætte i jakkens revers.

Forhåbentlig vil læserne - bogstavelig talt - tage badgene på sig, for først da indfries digtenes fulde potentiale. Det skulle have været en hest er nemlig et værk, der gerne vil skabe en litterær diskussion uden for bogen. Ude blandt den menige læser, hvadenten denne er gangbesværet, kasketsmart, nobelprismodtager eller det hele på en gang. Alle kan være med.

"Som forlag vil vi meget gerne gøre op med vanetænkningen i litteraturverdenen. Vi vil meget gerne hive litteraturen ud til flere læsere og udgiver den på nye og anderledes måder, det kan være på bænke i byrummet, på pizzabakker, på cykler og alle mulige og umulige steder og måder. Forhåbentlig kan vi på den måde være med til at gøre litteraturen mere tilgængelig end via den trykte og den digitale bog," siger forlagsleder for 365TEKSTER Robert Skovmose Christensen.

Bogreception
Louise Juhl Dalsgaard og 365TEKSTER markerer udgivelsen med en bogreception torsdag den 9. juni i Vogn 1 på Godsbanen i Aarhus, hvor de vil servere hjemmelavede tarteletter til alle fremmødte.

TID:
Torsdag den 9. juni kl 17.00

STED:
Godsbanen
Vogn 1
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk