Kurven er tom

Dorthe Jørgensen
Dorthe Jørgensen

Dorthe Jørgensen (f. 1959) er uddannet filosof, teolog, litterat og idéhistoriker fra Aarhus Universitet, Freie Universität Berlin og Columbia University i New York, og hun har været på lange forskningsophold i Rom og Damaskus. Jørgensen har udgivet en lang række bøger, bl.a. Skønhedens metamorfose (2001), Skønhed – En engel gik forbi (2006) og Den skønne tænkning (2014), samt eksperimenteret poetisk med den filosofiske fremstillingsform, f.eks. i Verdenspoesi (2011) skrevet efter Damaskusopholdet. Hun modtog i 2003 Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Videnskabspris og i 2016 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris, og i 2014 blev Den skønne tænkning nomineret som Årets Danske Forskningsresultat og tildelt prisen Hædrende Omtale.

Dorthe Jørgensen har bidraget til ATLAS OVER AARHUS med filosofiske tekster om Langenæs-kvarteret, hvor hun er bosat. Bænken er udgivet i samarbejde med Langenæskirken, og den er placeret i kirkens gårdhave.

Adresse: Langenæskirken, Langenæs Allé 61, 8000 Aarhus.

Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk