Kurven er tom

Bycykel med to tekster af Louise Juhl Dalsgaard
Bycykel med to tekster af Louise Juhl Dalsgaard
Louise Juhl Dalsgaard
Bycykel
April - September 2016
Rundt omkring i Aarhus

Som en del af ATLAS OVER AARHUS har vi udgivet en bycykel med to tekster af Louise Juhl Dalsgaard. Bycyklen er til fri afbenyttelse over hele Aarhus, og du finder den ude i byen og dér, hvor bycykler normalt parkeres. Læs om, hvor den evt. kan være parkeret hér.

Cyklen blev udgivet den 9. april i forbindelse med Aarhus Bycyklers store Kick Off-event for deres nyeste kuld bycykler, og det blev fejret med fanfarer og hornmusik af Aarhus Garden, da forfatteren drog ud på cyklens jomfrurejse på lørdag 9. april. Bycyklen er udgivet i samarbejde med Godsbanen.

OM LOUISE JUHL DALSGAARD
Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973) skriver primært kortprosa og noveller, men arbejder med alle genrer - også de traditionelle. Hun debuterede med tekstsamlingen Mit ønske om at dø er rent hypotetisk (Jorinde & Joringel, 2011), og har siden udgivet den poetiske kortfilm Om arktiske heste (Weltscherz, 2014) og punktromanen Til sammen (Nulpunkt, 2014), der også findes i svensk oversættelse under titlen Att spela squash i ett rum utan väggar (Skriftserien Svavel, 2015) Louise har haft flere digte i både danske og udenlandske antologier tidsskrifter, senest den svenske antologi Nervsystem - ung dansk poesi (2015).

Hun arbejder med et sprog, der skævvrider det almindelige hverdagsudtryk. Hendes tekstunivers kredser ofte om kroppen, og om det at være til stede i verden og samtidig i sig selv: For hvornår er man "sig selv," og findes der et mere sandt Jeg end det, man selv kender til?

Louise Juhl Dalsgaard er uddannet bibliotekar.

OM ATLAS OVER AARHUS
ATLAS OVER AARHUS er et stort og ambitiøst kunst- og litteraturformidlingsprojekt, hvor danske og udenlandske forfattere skriver 365 tekster om byen. Vi udgiver litteraturen i bemærkelsesværdige formater - blandt andet på huse, pizzabakker, indkøbsnet, som lydinstallationer, på bænke og bycykler. 40 danske og udenlandske forfattere inviteres til at skrive om byens gader og steder, og herefter udstilles og formidles teksterne i byrummet, så der skabes et logisk forhold mellem tekstens udtryk, tema og lokalitet. Derudover afholder vi skriveværksteder for byens beboere og skrivetalenter, som skriver om de steder, de kommer fra, og det miljø, de færdes i. ATLAS OVER AARHUS er støttet af Aarhus 2017, Aarhus Kommune, Nordisk Kulturfond og Gellerup Kulturmidler.

Sælges i vores webshop
Udgivelse af ATLAS OVER AARHUS-bycykel med tekster af Louise Juhl Dalsgaard - forhjulet
I denne video kan du se den tekst, af Louise Juhl Dalsgaard, der sidder på forhjulet, og høre forfatteren læse den op.
Udgivelse af ATLAS OVER AARHUS-bycykel med tekster af Louise Juhl Dalsgaard - forhjulet
I denne video kan du se den tekst, af Louise Juhl Dalsgaard, der sidder på baghjulet, og høre forfatteren læse den op.
Udgivelse af ATLAS OVER AARHUS-bycykel med tekster af Louise Juhl Dalsgaard - den første cykeltur
Forfatteren tog det den første tur på ATLAS OVER AARHUS-bycyklen.
Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk