Kurven er tom

Sirenesang - Store Torv
Sirenesang - Store Torv
Gunvor Ganer Krejberg
Lysvandring/Podcast
Siden oktober 2017
Store Torv
Kom med på børnebogsforfatter Gunvor Ganer Krejbergs nye lydvandring Sirenesang. En utrolig fortælling om sirener og dæmoner, der forfølger drengen Jonas og den besynderlige pige Zharafira i hjertet af Aarhus.

Sirenesang er skrevet for drenge og piger i alderen 11-14 år og andre med interesse for hæsblæsende science fiction. Alle kan deltage gratis i lydvandringen, som for første gang kunne opleves tirsdag d. 31. oktober i en byvandring med Gunvor Ganer Krejberg.  

Nu kan børn og barnlige sjæle selv kan gå ruten med forfatterens stemme i hovedtelefonerne, mens byens lyde blander sig med historien.  Lydvandringen er et af gentænkningsprojekterne under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og blev udgivet i forbindelse med Lyd+Litteratur Festival 2017.  

Lydvandringen findes som podcastafsnit i Apples podcastapp, på Soundcloud og på podcastappsene Spreaker (til både Android og iOS), Podcast Go og Podcast Addict (Android).

Gå ind i din valgte app og søg på ”Sirenesang”, så finder du lydvandringen af Gunvor Ganer Krejberg og 365TEKSTER.


OM FORFATTEREN

Gunvor Ganer Krejberg (f.1973) er cand.mag. i Nordisk Sprog og Litteratur samt Kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun har flere børnebogsudgivelser bag sig, senest successerien om alfepigen Mirja, hvoraf de to første bøger allerede er udkommet på forlaget Gyldendal.

OM ATLAS OVER AARHUS 

ATLAS OVER AARHUS er et litterært kortlægningsprojekt, hvor danske og udenlandske forfattere skriver om byen. Teksterne udgives i byens mange rum i nye og overraskende formater, bl.a. på husgavle, pizzabakker, litteraturbænke, muleposer, T-shirts, hættetrøjer og fiktive parkeringsbøder. Projektet organiseres af foreningen 365TEKSTER og er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.
Sælges i vores webshop
Vores vigtigste samarbejdspartnere er
365TEKSTER, Godsbanen, Projektdækket, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kontakt: robert@365tekster.dk - www.365tekster.dk